Om Dotvah Kids

Hvem er Dotvah Kids?

Vi er to søstre, der sammen har skabt denne lille unikke perle Dotvah Kids, hvor vi sælger fede ting til børn for at støtte kampen mod sclerose.

Vores fokus ligger på:

  • Produkter i høj kvalitet, med omtanke for miljøet og fokus på sikkerheden
  • Det gode gamle legetøj af høj kvalitet – præcis som da mor og far var barn!
  • Kampen for en verden uden sclerose

Kvalitet, miljø og sikkerhed

Hos Dotvah Kids er vores største fokus kvalitet og omtanke. Vi udvælger legetøj og ting til vores børn i den bedste kvalitet, og med miljø og bæredygtighed i fokus.

Vores produkter er i højeste kvalitet af materialer. Vores fede træprodukter fra Pinolino er i naturlige materialer og massivt træ, der ligesom deres råvarer permanent overvåges af anerkendte og uafhængige institutter. Det sikrer en meget høj kvalitet- og sikkerhedsstandard. Pinolino er i år 2014 FSC® certificeret. Desuden har Pinolino DVSI medlemskab. Pinolino sikrer dine kunder med 10 ÅRS PLUS-GARANTI på hele deres varesortiment.

Small foot legetøj har lagt stor vægt på sikkerhed, og fremstiller deres produkter med fokus på bæredygtighed, økologi og socialt ansvar. 
Alle deres produkter overholder europæisk standard EN71 og flere af deres produkter har TÜV Rheinland, FSC, og ICTI certificeringer. 

Toddler Tableware er tallerken, drikkekrus, skål, kniv, gaffel og ske i lækre farver fremstillet i kraftig hvid melamin med en overflade af farvet skridsikker silikone. Alle produkterne tåler maskinopvask og produkterne fra Toddler Copenhagen er fri for skadelige stoffer som Bpa, Phthalater eller PVC.

fscAQF-EN-71-regulation-part-1-2-3-Quality-Control-BlogStopPapirspild-250x250


Nostalgi og retro

Hos Dotvah Kids gør vi en dyd ud af at finde unikke ting, som kan skabe en stemning af kvalitet, nostalgi og retro.

Vores produkter skal appellere til den positive, glade og barnlige side, som både børn og voksne har. Vi skal have fat i det gode gamle legetøj af høj kvalitet og simpel underholdsningsværdi – præcis som da mor og far var barn!

bike-front

Vi støtter

Vi støtter Scleroseforeningen med en del af vores overskud, og vi håber på, at vores bidrag kan stige stødt fra år til år. Vi har begge fået en Sclerose diagnose, og vi vil derfor, med dette koncept, give lidt igen for al den hjælp, vi får og har fået gennem årene.

Vi håber og tror på, at vores støttepenge kan være med til, at forskerne kan finde en mirakuløs kur, som kan give Sclerosen én over nakken og gøre livet nemmere for de mange hundrede tusinder mennesker som har Sclerose. I mellemtiden håber vi, at vores støttepenge skal være med til gøre livet lidt nemmere for os og alle vores med-patienter i en svær tid.

SCLEROSEFORENINGEN_2017_rgb_WIDE
Søstrene Dotvah